Botox mod smerter efter BFO m.m.

Brystforstørrelse (BFO) er den mest populære operation inden for den kosmetiske kirurgi. Oftest er resultaterne gode og komplikationerne få. Men en lille gruppe kvinder får vedvarende smerter omkring implantatet, som kan tage meget af glæden over et i øvrigt pænt resultat. Det gælder i øvrigt ikke bare brystforstørrelse; efter alle operationer er der en risiko for at få vedvarene smerter i arret resten af livet. Her kan smertebehandling med Botox ofte gøre en stor forskel. Afhængig af årsagen kan Botox ofte give en mærkbar lindring. Men årsagerne kan være mange og det er vigtigt at den, der foretager behandlingen kan skelne mellem disse. Specielt hvis derer indopereret et implantat.

Nerveknuder pga. overskårne nerver

Ved alle operationer overskæres nerver til hudens følesans. En sjælden gang danner den overskårne ende en nerveknude, som giver jagende smerter når den berøres. Hvis kirurgen ikke kan føle den, kan den ikke fjernes ved en operation. Og så får man som regel at vide, at man må leve med smerterne.

Ømhed i brusken mellem ribben og brystben

Nogle har tendens til ømhed, dér hvor ribbensbrusken sidder fast på brystbenet. De smerter kan hos nogle forværres betydeligt af et implantat. I dag tilbydes man som standard ikke nogen behandling af sådanne smerter.

Muskelspændinger

De fleste implantater placeres under brystmusklen. Det kan hos nogle gøre musklen irritabel og øm, oftes midt på forkanten af musklen. Denne type smerter får man som regel også at vide, at man må leve med.

BFO.jpeg

Kapseldannelse

Kapseldannelse forekommer hos ca. 8% af kvinder med brystimplantater i løbet af de første 10 år efter operationen. Kapseldannelse er en tilstand, der gør implantatet hårdt, rundt og ofte forskubber det pågældende bryst opad. På et tidspunkt begynder det at gøre ondt og skal opereres. Det er bare ikke alle, der kan passe 2-3 ugers pause fra arbejdet og en operation til 40.000 kr ind i en travl hverdag med kort varsel. De måneder/halvår, man går rundt med kapseldannelse indtil man kan opereres, kan blive meget lange, hvis man hele tiden har ondt.

Uafklarede smerter

Nogle kvinder har smerter, som har blandede årsager eller evt. en kapseldannelse, der bliver ved med at komme tilbage. Men hvor kvinden ikke er meget for at få dem fjernet. Her kan smertebehandling med Botox være kvindens eneste chance for at reducere generne, så hun kan leve med implantaterne alligevel.

Smerter, der ikke bør behandles med Botox

Der er mange tilstande, hvor Botox måske nok kan have en smertestillende virkning, men hvor det er vigtigt at få øje på den underliggende årsag, der skal håndteres helt anderledes end med smertebehandling.

  • Fortrydelses-smerter: Hvis en kvinde grundlæggende fortryder, at hun fik en brystforstørrelse, er der en øget risiko for, at få smerter efterfølgende. Her skal man naturligvis diskutere, om implantaterne skal fjernes.

  • Rygsmerter: Skyldes smerterne nogle rygproblemer, der giver udstrålende smerter til brystet, skal disse udredes og behandles i stedet.

  • Breast Implant Illness: Er man en af de meget få kvinder, der efter BFO har fået flere andre symptomer og man mistænker "Breast Implant Illness", skal fjernelse naturligvis overvejes i stedet.

  • Serom/væskeansamling: En væskeansamling omkring et implantat kan spænde og gøre ondt. Nogle gange går det væk af sig selv. Andre gange skal det opereres og kan være tegn på infektion, ruptur eller den sjældne BIA-ALCL. 

  • Lymfekræft (BIA-ALCL): 

  • Infektion: Infektion kan give smerter, men ofte vil der være andre symptomer også, som sygdomsfølelse/rødmen.

  • Ruptur: Ruptur kan give lette smerter og nogle gange en væskeansamling, som gør brystet spændt.

  • Rotation/løshed: Hvis et implantat river sig løs giver det ofte smerter - i hvert fald i starten.

Mere om Botox & smerter i ar efter operationer eller skader

Back Pain

Man har i mange år vidst, at Botox kunne lindre smerter, der skyldtes muskelspændinger. Men ny forskning viser, at botox - foruden den muskelafslappende virkning - også er langvarigt lokalbedøvende. Og at kroniske smerter således ofte kan behandles, selvom de ikke skyldes muskelspændinger. Se evt. dette videnskabelige studie.

Behandling af ar og arvæv er et kerneområde inden for plastikkirurgien. Men smerter i arvæv, som man ikke kan bedre med en operation, har hidtil været et forsømt område. Det skyldes, at Botox-behandling af kroniske smerter som f.eks. hovedpine traditionelt set har været varetaget af neurologer og neurokirurger - ikke plastikkirurger.

 

Pavia er den første plastikkirurg i landet, der har interesseret sig for, og tilbyder Botox-behandling af smerter i arvæv. Det er Pavias erfaring, at 1/2 har så god effekt, så de kommer igen for at få gentaget behandlingen. Og så er der 1/4, der får brudt en ond cirkel og ikke har brug for yderligere behandlinger - typisk arvæv, der ikke er mere end et par år gammelt. Og den sidste 1/4 har ikke overbevisende effekt.

Forsøgsvis anvendelse af Botox

Botox har været forsøgt anvendt til en bred vifte af tilstande som Raynaud's Fænomen (kolde fingre), Hidrosadenitis Suppurativa (svedkirtelbetændelse), Acne, hårtab, uro i benene og vulvodyni. Fælles for disse behandlingsområder er, at de ikke er etablerede som anerkendte behandlinger. Både fordi tilstandene hører under specialer, hvor man ikke er vant til at bruge Botox og fordi resultaterne er meget varierende. Et andet fællestræk er, at der ofte er tale om tilstande, hvor der ikke er ikke findes nogen særligt effektive behandlinger. Men også at der ofte ikke er nogen særlig risiko forbundet ved at afprøve om man som patient skulle være én af dem, som Botox har en virkning på.

Botox som Off-label behandling

Som for ars vedkommende er Botox ikke registreret til behandling af ovenstående tilstande, men kan anvendes såkaldt "off-label". Det betyder at behandlingen kun må foretages af speciallæger, der er godkendt til behandling med Botox og kun hvor der ikke findes noget speciale, der har taget behandlingen til sig. Principielt hører behandling af ar, hidrosadenitis og hårtab ind under det plastikkirurgiske speciale. Men behandling af disse tilstande med Botox er ikke en anerkendt metode. Ved de øvrige tilstande er behandling med Botox heller ikke anerkendt af nogen specialer.

Når et præparat anvendes Off-label, er der fra Styrelsen for Patientsikkerheds side en række skærpede krav til, hvordan behandlingen skal foregå:

  • Skærpet informationspligt: Man skal som patient have modtaget skriftlig information - ikke kun mundtlig. Man skal være informeret om, at Botox anvendes på en anden måde, end det er registreret til - herunder at der ikke er nogen garanti for, at det virker efter hensigten.

  • Skærpet dokumantationspligt: Lægen skal være ekstra omhyggelig med journalføringen. Herunder anføre grunden til, at Botox anvendes off-label: At andre behandlinger ikke har givet tilstrækkelig effekt og at man vurderer, at risikoen ved anvendelse af Botox opvejes af den forventede effekt.

  • Skærpet opfølgningspligt: Lægen er forpligtet til at følge ekstra grundigt op på effekt og evt. bivirkninger.